SAMTALER I KØBENHAVN, AARHUS OG ONLINE

Psykiske lidelser

Alle svære følelser og tanker kommer og går, men varigheden afhænger fuldstændig af, hvad vi gør ved dem, når de opstår. Strategier som undgåelse, undertrykkelse af følelserne, overtænkning, bekymring, grublerier, distraktion, psykofarmaka (medicin), alkohol, ritualer og isolation risikerer at give bagslag på langt sigt og resultere i depressive episoder, angstanfald eller psykoser. Men i krisetider kan de akutte løsninger være alt, vi har, og selvfølgelig vil det føles befriende at undgå, distrahere og tage bedøvende lægemidler for den, der oplever sine tanker ukontrollerbare og sit følelsesliv overvældende og uforståeligt. Men når omdrejningspunktet bliver undgåelse af ubehag, risikerer livet at køre af sporet og væk fra vores egentlig værdier og mål. Psykoterapi handler bl.a. om at genvinde styringen og om at komme til bunds i de svære følelser, hvorved behovet for de kortsigtede strategier (inklusiv medicin) mindskes.

Diagnoserne er ikke så vigtige, og ingen diagnose er pr. definition uegnet til psykoterapeutisk behandling. Under de forskellige diagnosenavne handler symptomerne altid om noget. Det kan være:

  • Tankemylder (bekymringer, grublerier, selvkritik, tvangstanker), som opleves ukontrollerbart og derfor kan skabe følelsesmæssigt ubehag hvor som helst og når som helst, men som alle mennesker faktisk kan opnå kontrol over.
  • Angst, som tager førersædet i dit liv og forhindrer dig i at mærke alle de gode ting, der faktisk også er, hvilket med tiden kan udvikle sig til depressioner og et konstant overaktivt alarmberedskab, som forstærker angsten.
  • Følelsen af ikke at være god nok (lavt selvværd, perfektionisme) og at ens værdi som menneske er betinget af noget, fx præstationer – en af de sværeste og mest invaliderende følelser at have for os mennesker.
  • Søvnproblemer, som kan bunde i tankemylder, angst eller kropslig uro så stærkt, at det kan holde en ellers fysisk udmattet krop vågen. Andre typiske årsager er en unaturligt inaktiv eller ikke-lystbetonet livsstil og dagligdag.
  • Et liv i uoverensstemmelse med dine mål og værdier, hvilket du uundgåeligt vil mærke fraværet af. Mange depressioner og angsttilstande opstår sådan – og forsvinder igen, når tilværelsen bringes i overensstemmelse med det, der faktisk betyder noget og som giver mening.
  • Et liv i uoverensstemmelse med menneskets basale psykologiske behov, fx for at høre til, føle sig tryg og have venner, en intim relation, meningsfulde aktiviteter, retning og passende udfordringer.
  • Traumer, som kan have installeret et konstant alarmberedskab i kroppen og som kan genspilles for dit indre øje igen og igen i form af ruminationer eller flashbacks.
  • Langvarigt indtag af psykofarmaka (lægemiddelafhængighed), som med tiden kan skabe og vedligeholde de selvsamme symptomer, det havde til hensigt at behandle (såkaldte iatrogene symptomer).
  • Aktuelle livskriser eller livsomvæltninger, som aldrig må kategoriseres som sygdomme, men som kan være så svære og store at gennemgå, at det overgår vores overskud og evner til at håndtere selv, hvorved man risikerer at vælte, hvis man står alene.
  • Selvhenførende tanker, som, hvis man hægter sig på dem, kan medføre paranoia og psykotiske oplevelser. Behandlingen følger ofte samme metakognitive principper som ved fx depression og angst, dog med særligt fokus på at identificere hvad der leder op til de psykotiske episoder, således at de helt kan undgås fremover, hvorved medicinen bliver unødvendig. Desværre er den biologiske psykiatri lykkedes med at få psykoser og skizofreni kategoriseret som hjernelidelser, der kræver medicinsk behandling. Det passer heldigvis ikke.
  • Psykoser, som helt kan forhindres og undgås fremover, hvis man forstår det aktuelle tema og de(t) forløb, der altid leder op til. Dette kræver som regel en reel interesse for psykosens indhold, hvis man for alvor vil lidelsen til livs. Psykoser kan fx aktiveres af ekstremt søvnunderskud, indtag af stoffer, ekstrem psykisk udmattelse, ubærlig følelsesmæssig smerte eller kraftig og vedvarende overtænkning.