Min terapeutiske tilgang indebærer metakognitiv terapi, 
emotionsreguleringsterapi, acceptance and commitment therapy (ACT),
åben dialog og en generel traumebaseret
tilgang, alt efter problemstillingen, hvad du efterspørger og hvad du 
eventuelt har og ikke har prøvet før.  

Samtalerne kan foregå i København eller online. 

Formålet med terapien kan være: 

– At lære, hvordan man stopper tankemylderet (bekymringer,
rumination/grublerier, den indre kritiker)
– At komme til bunds i de svære og overvældende følelser
– At tage kontrollen tilbage over traumerne
– At nå frem til at kunne klare sig uden medicin som strategi
– At undgå tilbagefald (tilbagefaldsbehandling)
– At blive bevidst om dine værdier og mål i livet, og skifte retning fra ’undgåelse 
af ubehag’ til en mere meningsfuld og værdistyret tilværelse
– At lære dig selv og din bagage bedre at kende
– At skabe et trygt rum, hvor du kan komme ud med de ting, du ellers ikke siger 
højt (for andre eller for dig selv)

Jeg behandler de tilstande, der kaldes depression, angst, stress, PTSD, OCD, 
skizofreni, psykoser, borderline, personlighedsforstyrrelser og eksistentielle 
livskriser. De forskellige diagnoser har mere til fælles end hvad der adskiller 
dem, også hvad angår behandling, og ingen diagnose er pr. definition uegnet til
psykoterapeutisk behandling.

Meget psykisk lidelse opstår som resultat af, at man ikke oplever styring over sin
e tanker og følelser. Tværtimod oplever man sig måske overvældet og styret af
katastrofetanker, bekymringer, grublerier, dvælen ved fortiden og problemer,
selvkritik, tunnelsyn, negativitet og de ubehagelige følelser i kroppen, det skaber.
Da bliver det svært at:

– være til stede i nuet 

– nyde ting og være i ’flow’ 
– falde i søvn 
– være glad og have adgang til sine positive følelser 
– koncentrere sig 
– have overskud og energi

Hvilken diagnose man har, er ikke så vigtigt at finde ud af i 
psykoterapien, da de psykiatriske diagnoser alligevel ikke er 
behandlingsanvisende, men blot er beskrivelser af tilstandes 
udtryk. Under de forskellige diagnosenavne handler 
symptomerne altid om noget. Det kan være:

● Tankemylder (fx bekymringer, grublerier, selvkritik, tvangstanker), som opleve
s ukontrollerbart og automatisk, men som faktisk er fuldstændig under vores eg
en kontrol – med de rette strategier. 

● Angst, som er en grundfølelse så stærk, at den, hvis den kommer ud af kontrol,
 kan tage førersædet i livet og forhindre os i at mærke alle de gode ting, der ogs
å er, og i at gå de veje, som vi mest ønsker. Med tiden kan det udvikle sig til 
depressioner og et konstant overaktivt alarmberedskab, som forstærker angste
n. Angst kan behandles; ingen behøver at leve med angstlidelser. 

● Følelsen af ikke at være god nok (lavt selvværd, perfektionisme) og følelsen af
, at ens værdi som menneske er betinget af noget, fx af præstationer – en af de 
sværeste og mest invaliderende følelser at have for os mennesker. 

● Søvnproblemer, som kan bunde i mange ting. Det kan være tankemylder, 
angst eller kropslig uro så stærk, at det kan holde en ellers fysisk udmattet krop 
vågen. Andre typiske årsager til søvnproblemer er en unaturligt inaktiv eller ikke
– lystbetonet livsstil og dagligdag, dårlig ’søvnhygiejne’ eller simpelthen forkerte 
strategier til at bringe kroppen i ro. 

● Et liv i uoverensstemmelse med dine mål, behov og værdier, hvilket du 
uundgåeligt vil mærke fraværet af. Mange depressioner, angsttilstande og 
psykoser opstår på den konto – og forsvinder igen, når tilværelsen bringes i 
overensstemmelse med det, der faktisk betyder noget for en; det, som giver 
mening for en og det, som man har behov for i livet. 

● Et liv i uoverensstemmelse med menneskets basale psykologiske behov, fx 
for at høre til, at være del af en gruppe/noget større end sig selv, føle sig tryg og 
have venner, en intim relation, meningsfulde aktiviteter, retning i livet og 
passende udfordringer. 

● Traumer, som kan installere et konstant alarmberedskab i kroppen, og som 
måske genspilles igen og igen for dit indre øje, fx i form af ruminationer, dvælen 
ved fortiden og flashbacks. 

● Langvarigt indtag af psykofarmaka (fx pga. lægemiddelafhængighed, eller 
fordi man ikke er bevidst om, at der er bivirkninger på spil), som med tiden kan 
skabe og vedligeholde de selvsamme symptomer, det skulle behandle (såkaldt
e iatrogene symptomer). 

● Aktuelle livskriser eller livsomvæltninger, som du står i lige nu og reagerer 
på, og som aldrig må kategoriseres som sygdomme. Hvad de dog kan, er at 
være så vanskelige og store at gennemgå, at det overgår vores overskud og 
evner til at håndtere selv, hvorved man risikerer at vælte, hvis man står alene. 
Vejen gennem kriser på en måde, så krisen ikke udvikler sig til reel psykisk lidelse
, er en stor del af det, psykoterapien kan hjælpe med at finde. 

● Selvhenførende tanker, som, hvis man hægter sig på dem, kan medføre 
paranoia og psykotiske tilstande. Psykoser kan behandles efter stort set de 
samme principper som så mange andre vanskelige tilstande. Jeg interesserer 
mig især for den metakognitive og den traumebaserede vej ud af psykoser. 
Terapien handler både om at nå frem til at kunne lade tankerne være, og om at 
identificere det forløb, der leder op til de enkelte psykotiske episoder. Formålet er
at undgå, eller kraftigt minimere og forkorte, psykotiske episoder fremover.
Psykosebehandling indebærer, at man sammen forsøger at forstå psykosens 
tema og de(t), der går forud for episoderne. Det kræver, at man faktisk 
interesserer sig for psykosens indhold, og ikke afskriver den som en sygdom, der 
bare sådan opstår. Psykosens triggere kan fx være et ekstremt søvnunderskud, 
indtag af stoffer, ekstrem psykisk udmattelse og pres, ubærlig følelsesmæssig 
smerte, traumer eller kraftig og vedvarende overtænkning samt selve 
grundoverbevisningen om, at tanker er vigtige.